Mobning 6/4/17

Hvilke forskelle er der i ”den ny” og ”den gamle” forståelse af mobning?

Den “nye” forståelse af mobning:

• Vi er afhængige af fællesskabet, og hvis vi bliver truet på vores fællesskab, så tyer vi til andre midler for at tilhøre et fællesskab.
• Når vi føler os truet i fællesskabet, vil vi gøre alt for at lindre ubehag (kropslig ubehag, føler man er ved at blive ekskluderet)
• For at lindre ubehaget prøver man at skabe kontrol og skabe ligevægt --> dette gøres ved at foragte andre.
• Hvis man har det skidt, så skal andre også have det skidt (ligevægt)
• Lindre ubehag - skabe kontrol - foragte andre (mobbe) - distancere sig følelsesmæssigt (fra dem man mobber)- medfører ofte at angstniveauet stiger- prøver igen at skabe kontrol- og sådan går der i ring.
• Mobning skaber derfor en ond cirkel, som er svær at bryde.

Den “gamle” forståelse af mobning:

Behaviorisme: Belønning og straf, der er fokus på den skyldig og offeret.

Forskningen er foretaget af Dan Olweus og ser mobberen som ængstelige og usikre og man kan hjælpe ved at møde personen med venlighed. Her er problemet hos det enkelte barn og problemet er hermed individualiseret. Skylden lægges over på   

Hvilke konsekvenser har en nytænkning om grundlaget for mobning for pædagogen, der skal arbejde med mobningen?

• Giver et meget større ansvar og arbejde for pædagogen - det er pludselig en længere process.
• Der er nu flere faktorer der spiller ind:

Hvilke faktorer skal medtænkes i strategien mod mobning?

Kom med konkrete eksempler på tiltag, der kunne iværksættes og begrund hvorfor I har valgt netop disse tiltag:

• Guide forældrene til at inkludere alle eleverne i klassen, i stedet for enkelte (fx fødselsdage osv.)
• Sørge for at lave grupper og siddepladser på forhånd
• Undgå at have “første- og andenvælgere” når der skal laves hold til diverse aktiviteter.

Kom med eksempler på fællesskaber, hvor I har oplevet social eksklusionsangst. Anonymiser og lav en fortælling, hvor det tydeligt fremgår, at I har forstået den nye tænkning om mobning:

• Jens er en dreng i en folkeskoleklasse. Han føler ikke at han er helt med i drengegruppen. Han bliver ikke mobbet, men føler ikke at han helt fungerer med de andre. Det gør at han føler ubehag og ikke helt passer ind. De andre drenge driller en af pigerne og selvom Jens har ondt at pigen, så vælger han alligevel at drille pigen for at blive en del af drengegruppen og det fællesskab som de har sammen. Jens er nødt til at blive en af mobberne, da han er bange for at komme udenfor fællesskabet og risikere at de i sidste ende begynder at drille ham i stedet.

Mobber voksne? Kom med eksempler på, hvor voksne har mobbet, anonymiser og lav en fortælling, der tydeligt viser, at I forstår voksnes rolle og ansvar i forhold til mobning.

• I en klasse er drengene bevidst grove over for pigerne, og pigerne føler sig mobbet af drengene og har brug for hjælp fra deres pædagog til at løse problemet. I stedet for at pædagogen tager ansvar og prøver at løse problemet i klassen, tager hun drengenes parti og deltager aktivt i deres nedgørelse af pigerne.

• Voksne kan også mobbe hinanden. På en arbejdsplads hvor de går meget op i deres vægt. En gruppe kollegaer der bliver ved med at kommentere på den nye kollegers valg af mad og mængden af mad hun har med. Det ender med at denne person bliver meget selvbevidst.