ICDP-pogrammet

Teoretikerne:

Mary Ainsworth

John Bowlby

Rene Spitz

Teoretiske udgangspunkter

• Udvikling er ikke noget, der alene kommer indefra, men motivation er vigtig
• Børns udvikling er afhængig af kvaliteten af den relation de har til voksne
• Identitetsdannelse sker i intersubjektive sammenhænge
• Anerkendelse er et dybt menneskeligt behov
• Læring har en følelsesmæssig færdighedsmæssig og en social relationel dimension

Teoretisk baggrund

• Klassisk tilknytningsteori: John Bowlby (1907 – 1990)
• I samarbejde med bl.a. Mary Ainsworth (1913 – 1999) og René Spitz (1887-1974)
• Engelsk børnepsykiater og psykoanalytiker
• Han fokuserer på,
• at det lille barn har brug for social kontakt for at udvikle sig
• Barnet har brug for kontakt med omverdenen, for at kunne udvikle sig
• At det lille barn er født med anlæg for at etablere social kontakt
• Han lægger bl.a. vægt på, at den relation barnet indgår i med omsorgspersonen er asymmetrisk
• Den voksne bestemmer barnets relation, altså den voksne bestemmer mere end barnet

Tilknytningsmønster

• Tilknytningsteorien opererer med begrebet tilknytningsmønstre
• Der findes flere forskellige tilknytningsmønstre
• Det med at have en sikker base for barnet, betyder alt og giver det tryghed (giver en sikker base hos deres forældre)
• Tryg/sikker tilknytning
• Når barnet har en sikker base* Barnet har personer, som det kan stole på, som det føler sig tryg ved og som det kan bruge som udgangspunkt for udforskning af verden
• (Tordrup 2015)
• Utryg tilknytning som kan deles op i
• Utryg-undvigende/afvisende – manglende selvværd
• Utryg-ambivalent – ængstelighed og usikkerhed
• Utryg-desorganiseret – ingen overlevelsesstrategi

Omsorgspersonernes betydning for barnets udvikling af tilknytningsevne:

• Det er helt centralt at vide, at det er omsorgspersonens muligheder og kompetencer til at danne tilknytning, der er afgørende for barnets udvikling af en tryg tilknytning
• En fraværende, psykisk ustabil, alkoholpåvirket eller stofmisbrugene omsorgsperson vil ikke kunne hjælpe barnet til etablering af en sikker base –
• - altså omsorgspersonens psykiske tilgængelighed, sensitivitet og responsitivtet overfor barnets signaler er i spil

ICDP - kort fortalt

• Forebyggende frem for problemløsende
• Barnets ressourcer er i centrum
• Barnets søges defineret ud fra positive udtryk
• Det er pædagogens ansvar at forandre indstilling til barnet – og ikke omvendt, altså at redefinere barnet
• Pædagogen følger barnets signaler og impulser
• At se barnet indefra – at barnet har intentioner med handlinger
• Fokus på ”Gyldne øjeblikke”

Mangelsyn/ressourcesyn

Mangelsyn	Ressourcesyn
Individet defineres som problembærer	Problemet ses i relationen og miljøet
Fokus på individuel årsag	Fokus på tolkning af samspil og handlinger
Kompensation	Anerkendelse – innovation
Det ”mangelfulde” individ	Det ressourcestærke individ
Klientperspektiv	Borgerperspektiv
”Kom, som du er, og bliv som os”	”Anderledeshed er en styrke”
Assimilation	Inklusion

De otte samspilstemaer i forhold til de tre dialogtyper

--> Forstyrrende elementer

• Telefon der ringer
• For meget legetøj --> rummets indretning
• Forældre
• Larmende barn - forkert placeret
• Ingen tilstedeværelse fra pædagogen
• Informationsmængde - for meget information kan være forstyrrende
• Forskellige interesser hos børnene

(dette er alt sammen noget vi som pædagoger kan ændre på - med vores tilstedeværelse)

De 8 samspilstemaer / 8

Den grænsesættende dialog

• Hjælp barnet med at kontrollere sig selv ved at sætte grænser for det på en positiv måde – ved at vejlede det, vise positive alternativer og ved at planlægge sammen
• (ICDP Danmark 2014)

• Den grænsesættende/vejledende dialog: