18/04/17 Anerkendelse

• Hvorfor er anerkendelse centralt i pædagogfaget?

Det er en vigtig del af det pædagogiske arbejde da en god relation bygger på anerkendelse. Anerkendelse er også en vigtig byggesten for barnets selvværd og selvtillid.

• Hvordan kan anerkendelse defineres ud fra de teoretiske perspektiver?

Flere forskellige teoretiker har deffineret anerkendelse vi har sat fokus på Berit Bae og Axel Honnet:

Berit Bae

Anerkendende væremåder:

• Selvreflektion og afgrænsethed:

Bevidsthed og opmærksomhed om ens egen tilværelse, oplevelser samt ens rolle i verden. Adskille egen habitus fra situationen, selvbevidst om sine egne handlinger, selektiv over hvad der er passende i situationen, at man sætter grænser.

• Bekræftelse

Handler om at forstå og indleve, samt fornemme og mærke hvad der foregår i andre mennesker. Empati

• Åbenhed

Ærlig, snakke om følelser, at man interessere sig

Tillid og fortrolighed

Lydhør for nye ideer og initiativer

Hvis man tør at udtrykke sine tanker og meninger er man fortrolig i selskabet.

• Forståelse og indlevelse     

Bekræftelse må ikke være dømmende!!. Man bekræfter det der bliver sagt, men det er ikke ens betydning med at man er enig. Husk at adskille dig selv og barnet. Fx jeg hører hvad du siger: at du vil slå din far ihjel, kan du fortælle hvad du føler når du siger sådan ? Man skal kunne lytte og indleve sig i situationen for at kunne bekræfte. Bekræftelsen kan ikke stå alene, da hr. x så ville tro at maner enig i det han siger, men man bliver nød til at tilkendegøre om man er enig eller ej, for at personen kan forstå at selvom han mener det ene, så mener man selv noget andet. Det hænger også sammen med åbenhed, da man skal være åben for at kunne bekræfte det modparten siger. Bekræftelse foregår også metakommunikative signaler (nonverbalt) ved øjekast, stemmeleje, tonefald, kropsholdning osv. (siger noget om personens følelser omkring det der bliver sagt) At give kræft til den andens oplevelse.

Axel Honnet

Han inddeler anerkendelse og forståelse af anerkendelsens betydning for individet og dets socialisering i tre sfærer:

• Privatsfæren: Familie, venskab, kærlighed

Her er grundlaget for anerkendelse kærlighed og tillid. Anerkendelse som forudsætning for at opnå selvstændighed og skabe sig selv på baggrund af en fundamental tillid til sig selv og omverdenen(Stern og Winnicotts).

• Den retslige sfære: Rettigheder som lovgrundlag

Her er grundlaget for anerkendelse knyttet til de rettigheder som er gældende ifølge loven fx stemmeret, religionsfrihed og ytringsfrihed. Denne anerkendelse skaber selvrespekt hos den enkelte. Honnet ser også denne form for anerkendelse som et udtryk for en kognitiv respekt, da individet betragtes som at have grundlag for at handle rationelt og hensigtsmæssigt.

• Den solidariske sfære: Kulturelt, politisk, arbejdsmæssigt fællesskab

Her kommer anerkendelsen fra relationen i fællesskabet eller samfundet. Her har individet mulighed for at blive set som et individ, der indgår i en meningsfuld sammenhæng. Erfaringerne fra det solidariske fællesskab, skaber en øget værdsættelse af sig selv.

• Hvilke udfordringer er der i pædagogisk praksis i at fastholde den anerkendende tilgang?

Det kan være svært at tilbageholde egen personlig vurdering af en situation, hvor man har en anden mening.

Den anerkendende tilgang har også sine udfordringer i forhold til omfanget af børn der er til stede. Det kan være en udfordring at være nærværende og anerkendende overfor alle børn.

• Hvori er koblingen mellem den ikke-vidende position og anerkendelse?

Anerkendelse består bl.a. i at respektere den anden ved at lade dem fortælle deres fortælling uden afbrydelser, dette er også en væsentlig del af den ikke vidende position hvor man lader den anden have sin oplevelse uden at komme med indvendinger.